I vores mikrobiologiske laboratorium analyserer vi foder, vand og fødevarer for diverse mikrobiologiske parametre. Vi er pt. 65 dygtige og engagerede kollegaer, fordelt på 3 teams.
Du vil blive en del af et nyt team på Sjælland i Ishøj, der vil bestå af 3-4 medarbejdere. Teamet vil bestå af laboranter og laboratorieassistenter, som varetager en bred vifte af opgaver, som i starten primært vil bestå af vandanalyser. Eftersom det er et nyt team vil du også få muligheden for at præge teamet og friheden til at skabe proceduren for laboratoriet og teamet.
Vi har en stigende grad af automatisering i laboratoriet og du vil ligeledes indgå i implementering og drift af vores robotter Vi modtager mange prøver hver dag, så det er vigtigt, at du trives i en tempofyldt hverdag, hvor effektivitet og kvalitet går hånd i hånd.
Vi er stolte af, at levere analyser af høj kvalitet, til rette tid til vores kunder og ønsker os en holdspiller, som vil bidrage til vores fortsatte succes. Det er vigtigt, at du har lyst til at indgå i det sociale sammenhold og vil være med til, at der bliver løftet i flok, så vi sammen når vores mål.